UV og solcreme
Forfatter:
Søren Frankild
Stifter og CEO UniSkin ApS
Praktiserende Speciallæge i Hudklinikken Esbjerg
Dermatolog, Ph.D.
Hudlægens råd: lær at beskytte huden
Solens UV-stråling kan påvirke huden, længe før du opdager en solskoldning. God solbeskyttelse handler derfor både om at undgå at blive rød og om at begrænse de skader, som kan udvikle sig over tid. Her får du en forklaring på UVA, UVB, UV-indeks og SPF, så du lettere kan vælge og bruge solbeskyttelse i hverdagen. [1] [2]
Hvad er ultraviolet stråling
UV står for ultraviolet og er en del af solens stråling, som vi ikke kan se. Den opdeles i UVA, UVB og UVC. Atmosfæren absorberer solens UVC-stråling og en stor del af UVB-strålingen. Den UV-stråling, der når jordoverfladen, består derfor hovedsageligt af UVA og en mindre del UVB. Begge dele er relevante, når du skal beskytte huden. [1]
Strålingens styrke afhænger blandt andet af årstiden, tidspunkt på dagen, geografisk placering og skydække. Dog kan en kølig eller overskyet dag stadig give en betydelig UV-belastning og temperaturen fortæller ikke i sig selv, hvor meget solbeskyttelse du har brug for. [1]
UVA opdeles desuden i UVA1, som omfatter 340–400 nm, og UVA2, som omfatter 320–340 nm. Ved valg af solcreme er det vigtigste, at produktet har dokumenteret beskyttelse mod både UVB og et bredt UVA-spektrum, der omfatter både UVA1 og UVA2. [2]
Hvordan UVA og UVB skader huden
UVB kan skabe direkte skader i hudcellernes DNA. UVA kan blandt andet fremme dannelsen af reaktive iltforbindelser, som indirekte kan skade DNA og andre dele af cellerne. Når balancen mellem disse forbindelser og hudens antioxidantforsvar forrykkes, kan der opstå oxidativt stress. Huden har et antioxidantforsvar og mekanismer, som reparerer DNA-skader. Disse forsvarsmekanismer kan dog ikke altid forhindre eller reparere alle skader. Fravær af solskoldning betyder derfor ikke, at huden er fri for UV-skader. [2]
Både UVA og UVB indgår i de processer, som kan føre til kræft, og beskyttelsen skal derfor omfatte begge stråletyper. [2]
UVB påvirker især overhuden og er den vigtigste årsag til solskoldning. UVA trænger dybere ned og bidrager blandt andet til forandringer i hudens bindevæv og for tidlig hudældning. Opdelingen er dog ikke absolut: Begge stråletyper kan skade huden. [9]
Regelmæssig solcremebrug kan indgå i forebyggelsen. Evidensen er især stærk for pladecellekræft og solskader som aktiniske keratoser, der kan være forstadier til hudkræft. Et australsk lodtrækningsforsøg med efterfølgende opfølgning fandt desuden færre melanomer blandt deltagere med daglig solcremebrug; det samlede melanomresultat havde dog statistisk usikkerhed. Solcreme hjælper med at forebygge solskader og mindske risikoen for hudkræft, men giver ikke fuldstændig beskyttelse. Den bør derfor kombineres med skygge, tøj og gode solvaner. [3][4]
Hvornår skal man bruge solcreme
UV-indekset beskriver, hvor stærk den UV-stråling er, som kan skade huden. Jo højere tallet er, desto hurtigere kan skader opstå. Sundhedsstyrelsen anbefaler solbeskyttelse, når UV-indekset er 3 eller højere. I Danmark er det typisk aktuelt mellem klokken 12 og 15 fra april til september. [5]
Tjek UV-indekset dér, hvor du befinder dig, eksempelvis i appen UV-indeks eller hos DMI. På rejser og ved særlige forhold som sne kan behovet for beskyttelse være anderledes end i din danske hverdag. [1][5]
Hvordan virker solcreme
Solcreme indeholder UV-filtre, som mindsker den mængde UV-stråling, der når ind i huden. Filtrene optager strålingsenergi; nogle kan også sprede eller reflektere stråling. Selv mineralske filtre som zinkoxid og titandioxid beskytter hovedsageligt gennem absorption. [6]
Solcremen skal fordeles i et rigeligt, jævnt lag. Ingen solcreme giver fuldstændig beskyttelse, og beskyttelsen bliver lavere, hvis du bruger for lidt. Produktets konsistens skal derfor også være behagelig nok til, at du faktisk bruger den nødvendige mængde. [7]
SPF og beskyttelse mod UVA
SPF står for Sun Protection Factor og beskriver beskyttelsen mod den UV-stråling, der fremkalder rødme, især UVB. Tallet bestemmes under standardiserede testforhold. SPF 30 betyder derfor ikke, at du uden risiko kan opholde dig 30 gange længere i solen. [7]
SPF fortæller heller ikke alene, hvor godt produktet beskytter mod UVA. Vælg derfor en solcreme med både UVA1, UVA2 og UVB-beskyttelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst faktor 30. Faktor 50 eller 50+ kan være relevant ved eksempelvis meget lys hud eller stærk sol, men høj faktor ændrer ikke behovet for rigelig påføring og gode solvaner. [5] [7]
Antioxidanter kan bidrage til at beskytte huden mod oxidativt stress ved at neutralisere reaktive iltforbindelser, der blandt andet dannes ved UV-eksponering. Studier på menneskehud har vist, at bestemte kombinationer af C-vitamin, E-vitamin og ferulinsyre kan mindske UV-fremkaldte hudskader. [3] [10]
Antioxidanter kan derfor supplere solcremens UV-filtre og understøtte hudens eget antioxidantforsvar. Effekten afhænger blandt andet af de anvendte antioxidanter og den samlede formulering. Beskyttelse mod oxidativt stress er dog ikke i sig selv dokumentation for færre tilfælde af hudkræft. Antioxidanter erstatter derfor hverken UV-filtre eller gode solvaner. [3] [10]
God solbeskyttelse i praksis
Når du kender UV-indekset, kan du tilpasse dine vaner. Kombinér skygge, tøj og solcreme frem for at lade ét tiltag stå alene. [5]
- Søg skygge, når solen er stærkest. I Danmark er det især mellem klokken 12 og 15. [5]
- Dæk huden med tøj, og brug en bredskygget hat og solbriller. Smør de områder, tøjet ikke dækker. [5]
- Brug rigeligt med solcreme. Sundhedsstyrelsens tommelfingerregel er én håndfuld til én hel krop. Fordel den jævnt, og husk blandt andet ører, nakke og fødder. [5][8]
- Smør dig cirka 20 minutter før ophold i solen, og følg produktets brugsanvisning. [7]
- Genpåfør cirka hver anden time ved ophold udendørs og efter badning, kraftig sved eller aftørring med håndklæde. Vandresistens fjerner ikke behovet for genpåføring. [8]
- Brug ikke solcreme til at forlænge tiden i solen, og undgå solarier. [5][7]
Solbeskyttelse til ansigtet
Til ansigtet gælder samme grundprincip: Vælg dokumenteret UVA- og UVB-beskyttelse, og brug en tilstrækkelig mængde. En behagelig formulering gør det lettere at fastholde rutinen, men erstatter ikke rigelig påføring og genpåføring. Hvis du har tendens til bumser eller fedtet hud, kan du vælge en solcreme mærket non-komedogen. Læs mere i UniSkins artikel om solcreme til fedtet hud. [7][8][11]
Vil du se vores ansigtssolcreme, kan du læse om UniSkin UV Shield og finde produktets egenskaber og brugsanvisning.
Kilder og videre læsning
[1] World Health Organization. Radiation: Ultraviolet (UV) radiation. 2016.
[5] Sundhedsstyrelsen. Solbeskyttelse. Opdateret 12. juni 2026.
[7] Kræftens Bekæmpelse og samarbejdspartnere. Faktaark om solcreme. 2025.
[8] American Academy of Dermatology. How to apply sunscreen.
[9] World Health Organization. Radiation: The known health effects of ultraviolet radiation. 2024.
[11] American Academy of Dermatology. How do I know if I’m using the right sunscreen?
Udvalgte Produkter
til dig der drømmer om en renere hud
UV-SHIELD
UNISKIN SPOT FREE
Solcreme, 50 ml
UV Shield er en let solcreme til ansigtet, der hjælper med at beskytte huden mod solens UVA1-, UVA2- og UVB-stråler.
01
UNISKIN CLEAN FACE
Ansigtsrens, 150 ml
Mild men dybderensende cleansing foam udviklet til dig, der ønsker en ren, ensartet og bumsefri hud.
02
UNISKIN CLEAR FACE
Ansigtscreme, 50 ml
En mild dermatologisk testet ansigtscreme udviklet til effektivt at reducere akne, bumser og uren hud i ansigtet
ACNE SERUM
UNISKIN ACNE SERUM
Ansigtsserum, 30 ml
En super let serum udviklet til dig, der ønsker en mere ensartet og bumsefri hud med synlige resultater.